Luftmarinegade

Information

Home »  Information

Velkommen til Margretheholm

Velkommen til Margretheholm. Her er lidt praktisk information om at bo i G/F byhusene Margretheholm. Vi har forsøgt at samle det hele i et dokument, men har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i det nedenstående, så skriv til bestyrelsen på bestyrelsens mailadresse (bestyrelsenmargretheholmen@gmail.com) eller til alle beboerne i byhusene på vores velfungerende Facebook videndelinggruppe: ”Byhusene Margretheholm” (https://www.facebook.com/groups/margretheholm/).

 

---

 

Grundejerforeningen

Grundejerforeningen byhusene Margretheholm består af byhusene på Luftmarinegade.

OpenStreetMap

Grundejerforeningen er medlem af den overordnede grundejerforening, der også tæller Udsigten, de øvrige byhuse på Margretheholm og de tilhørende fællesarealer.

 

---

 

Bestyrelsen

Kontaktinfo

Bestyrelsen opretter nyheder og informerer beboerne på hjemmesiden, http://luftmarinegade.dk og sender også denne information ud som nyhedbreve. Vi anbefaler, at du opretter dig som bruger på hjemmesiden. Her får du adgang til beboer-information, booking af fællesartikler samt mulighed for at modtage nyhedsbreve fra bestyrelsen.

Bestyrelsesmøder

Ønsker du et bestemt emne behandlet på et bestyrelsesmøde, bedes du sende en skriftlig henvendelse til bestyrelsen på bestyrelsenmargretheholmen@gmail.com. Bestyrelsen mødes en gang om måneden, hvor vi vil behandle disse henvendelser. Bestyrelsen holder sommerferie fra medio juni til medio august.

 Administrator

Vores Administrator er Advodan Helsingør. Kontaktperson her er Christina Mikkelsen.

Dokumenter

Relevante dokumenter vedrørende Grundejerforeningen Margretheholm Byhusene findes på her: http://luftmarinegade.dk/dokumenter/. Man skal være oprettet som bruger – og beboer i et af byhusene for at få adgang til alle dokumenterne.

---

 

Udvalg

På generalforsamlingen 2014 blev der nedsat en række udvalg/arbejdsgrupper:

Affaldsudvalg

Udvalget er ansvarlig for kontakten til renovatør og kommune. Udvalget tildeles ikke budget.

Fællesarealudvalg

Udvalget er ansvarlig for fællesarealerne, det vil sige: Bede, plæner, skure, bålplads, legeplads samt de fællesartikler grundejerforeningen råder over. Udvalget er ansvarlig for at ændringer og tiltag er lovlige og efter aftale med den overordnede grundejerforening. Udvalget varertager fremadrettet kontakten til gartnere og snerydningsfirma. Herudover er udvalget også ansvarlig for at arrangere fælles havedage. Udvalget er ansvarlig for indkøb af eventuelle nye fællesartikler indenfor budgetrammen. Udvalget tildeles et budget på 30.000,- (ikke medregnet normale løbende udgifter til gartner/snerydning).

Haveudvalg

Udvalget er ansvarlig for køkkenhaven, regnvandstønderne og for at udvikle en strategi for hele områdets forskønnelse. Denne udvikling løses i fællesskab med fællesarealudvalget. Udviklingen af områdets forskønnelse skal baseres på den haveplan, som er udarbejdet af Vandkunstens landskabsarkitekt der indeholder de oprindelige tanker om plantevalg og plan for området. Herudover skal udviklingen tage hensyn til beboerønsker. Udvalget tildeles et budget på 10.000,-

Festudvalg

Vi holder fastelavn og Skt. Hans samt fællesspisning i forbindelse med arbejdsdage og andre fællesarrangementer. Datoer annonceres på Facebook. Udvalget tildeles et budget på 2.500,-.

Trafikudvalg

Udvalget arbejder videre på trafikgruppens gode arbejde og sikrer at vi også fremadrettet får gode trafikale forhold i området. Udvalget fortsætter med at forhandle med Københavns kommune om parkeringspladser, tilkørselsforhold og omlægning af busrute 9a og 40. Udvalget tildeles ikke budget.

Trampolinudvalg

Udvalget er ansvarlig for sikkerhedstjek af trampolinen og for at nedtage/stormsikre i forbindelse med ekstreme vejrforhold. Udvalget tildeles ikke budget.

Lobbyudvalg

Udvalget samler og koordinerer forhandlinger med eksemplevis Melodi Grand Prix, Distortion eller andre relevante myndigheder. Udvalget er ogsa ansvarlig for kontakten til Sejlklubben Lynetten og By og Havn herunder lågen til havnen samt forskønnelse af hegnet mod havnen.

 

---

 

 

Luftmarinegade.dk

Luftmarinegade.dk er Byhusene Margretheholms hjemmeside.

Hjemmesiden indeholder information om Grundejerforeningen, nyhedsbreve, links til dokumenter, bookingkalendere til telte og borde og kajakker.

Alle beboere opfordres til at oprette sig som brugere på hjemmesiden (http://luftmarinegade.dk/airforce/wp-login.php?action=register). Det giver adgang til bookingkalenderene og til at læse al information fra bestyrelsen på hjemmesiden.

Alle der bor i byhusene på Margretheholm kan oprette sig som bruger på luftmarinegade.dk. Alle nye brugere godkendes af webadministratoren før fuld adgang til dokumenter og bookingsystem bliver tildelt.

 

---

 

 

Facebook

Vi har en lukket Facebookgruppe, der kun er for beboere. Du kan melde dig ind, når du er beboer i ét af byhusene på Margretheholm.  Er du ikke på Facebook, vil vi foreslå dig at oprette en hustandsprofil til formålet. Gruppen er generelt tænkt som en vidensdelingsplatform. Vi træffer ikke beslutninger på denne gruppe. Du finder gruppen på dette link: https://www.facebook.com/groups/margretheholm/ eller ved at søge efter:  ”Byhusene Margretheholm” på facebook. På gruppen kan du f.eks. efterlyse mistede og fundne ejendele.

Kajaklauget har en lukket facebookgruppe: Byhuse Margretheholm Kajaklaug.

Og der findes også en gruppe dedikeret til Køb, salg og bytte på Margretheholm – dette er en gruppe for alle vores naboer på Margretheholm som ikke er begrænset til vores ejerforening.

---

 

Fællesartikler

I foreningen har vi anskaffet os nedenstående løse og faste fællesartikler mm:

• Et Kajaklaug, der kan findes mere information under menupunktet “Kajaklaug” og på facebookgruppen med navnet: “Byhuse Margretheholm Kajaklaug“.

• Børnekøkkenhave (ved hegnet ned til havnen)

• Bålplads (ved åen)

• Fælles legetøj, der findes i Cykelskuret ved trampolien. (Koden er dit postnummer)

• En trampolin*

• Fodboldmål

• Hængekøje

• 1 Partytelt til afbenyttelse for beboerne.

• 4 bordebænkesæt

• 2 wienerbordebænkesæt (sammenklappelige)

• Haveredskaber, haveslanger samt græsslåmaskiner som findes i cykelskuret ved trampolinen og i et af de orange skure ved storskraldeskuret.

Teltene og bordebænkesættene kan reserveres på hjemmesiden: http://luftmarinegade.dk/airforce/booking/.

*Al færdsel på, under og omkring trampolinen er på eget ansvar. Der må kun hoppe et barn ad gangen. Børn under 6 år må kun færdes på trampolinen i selskab med en voksen. Vi har et trampolinudvalg, der sørger for vedligeholdelse af trampolinen.

 

Barriere ved stien ud til det store grønne areal

Der er sat en barriere op, så biler ikke bruger stien ud til det store grønne areal. Formanden (nr. 40) har en nøgle til at låse barrieren op. Den kan lånes i undtagelsestilfælde.

Arbejdsdag:

Vi holder arbejdsdag et par gange årligt, andre fælles arrangementer og Sct. Hans med fællesspisning. Vi har et festudvalg, der arrangerer dette.

Datoer annonceres på Facebook.

Børnekøkkenhaven

Børnekøkkenhaven er en offentlig køkkenhave oprettet med støtte fra kommunen. Her kan børnene få fingrene i jorden, plante jordbær og plukke hindbær og alt det der følger med.

Hvem rydder sneen og slår græsset?

Vi har hyret et firma til at stå for græsslåning og snerydning på stierne.

Vinduespudsning

Bestilles individuelt, men til info køber nogle af os i byhusene vinduespudsning hos Birger Christensen eller hos Henriks Polering, de tilbyder begge en fin pris, da de typisk tager flere huse ad gangen.

Birger Christensen https://www.facebook.com/pages/Kock-Naumann/443212732499922, tlf:  20 72 06 00.

Henriks Polering:  51 23 34 87

 

---

 

Affald og sortering

De orange affaldsskure er placeret langs karréen på Luftmarinegade overfor nr. 40 (A) og på Villadsens Plads/Luftmarinegade nr. 2 (B).

skrald

Der er hængelåse på dørene for at sikre orden i skurene.

Affaldsordningerne består af 7 kildesorteringer + storskrald.

Affald – dagrenovation

Skurene på Luftmarinegade og på Villadsens Plads indeholder begge dagrenovation i den ene halvdel.

Containerne tømmes 2 x ugentlig, tirsdag og fredag.

Det er vigtigt, at vi udnytter kapaciteten og fordeler vores affald til alle beholderne. D.v.s. er containeren fyldt til kanten, så benyt den ved siden af.

Kildesortering

Endvidere indeholder affaldskurene containere til:

Papir

Tømmes hver 2. torsdag.

Pap

Tømmes hver 2. fredag.

Fold og/eller skær papkasserne op, så fylder de mindre og der kan være mere i containerne. Papcontainerne er udelukkende til rent pap. Pizzabakkerog andet pap som har været i direkte kontakt med mad, eller er vådt, puttes i dagrenovationscontainerne. Desuden er det vigtigt at tømme papkasserne for flamingo, plastik, aviser og andet ”ikke-pap”.

Glas – og flaskebeholder

Der bliver bestilt tømning af affaldsudvalget når glascontaineren er fyldt op. Hvis hullet i beholderen er stoppet, så prøv eventuelt at benytte hullet på den anden side af beholderen. Der må ikke stilles flasker ved siden af, da disse ikke bliver fjernet af renovatøren.

Elektronik

Småt elektronik afleveres her. Større apparater stilles til storskrald. 

Ledninger/kabler og alt med ledning på eller ting, som er drevet af batterier eller solceller. fx computere, stereoanlæg, mikrobølgeovne, mobiltelefoner eller batteridrevet legetøj.

http://www.kk.dk/da/borger/bolig/affald/sorter-dit-affald/elektronik

Batterier

Tømmes efter behov.

Hård plast

F.eks. flasker, beholdere og dunke fra flydende rengørings- og vaskemidler, mælkekasser, tomme cd-hylstre, plastplader, madkasser, opvaskebaljer/-bakker og plastbeholdere til opbevaring af mad, legetøj eller lignende.

Alt skal være fri for madrester.

http://www.kk.dk/da/borger/bolig/affald/sorter-dit-affald/haard-plast

Metal

F.eks. gryder, pander, redskaber, dåser, søm, legetøj og værktøj uden batteri eller ledning, dele fra cykler etc.

http://www.kk.dk/da/borger/bolig/affald/sorter-dit-affald/metal

Storskrald (kun ved Luftmarinegade nr. 40)

I den anden halvdel af skuret ved Luftmarinegade 40 er der storskrald.

Vores storskrald afhentes hver måned. Privat byggeaffald må ikke være over 1 m. langt og skal kunne håndteres af én mand. Møbler eller andet som er i fin stand kan også med fordel køres på Genbrugsstationen, hvor der er en byttecentral.

Der er opstillet 2 beholdere til mindre stykker storskrald, det giver en bedre orden i skuret.  Husk at pap – uanset størrelsen – er ikke storskrald.

Vi betragter alt hvad der er sat til Storskrald, som bytte/genbrug – også cykler. Det er jo kun godt hvis andre kan bruge det. Alternativt må man sætte sine ting til salg eller selv aflevere det på genbrugsstationen.

Affaldsudvalget

På generalforsamlingen 2014 blev det vedtaget at oprette et affaldsudvalg. Læs mere om det her: http://luftmarinegade.dk/airforce/bestyrelse/.

 

---

 

 

Oplysninger

Da vi er en ny grundejerforening, vil der sikkert være mange oplysninger, som mangler i denne tekst. Du er velkommen til at komme med forslag, hvis du har nogle ideer eller information, som du mener bør inkluderes.

Alle gode initiativer til fælles gavn er velkomne på Margretheholm, skriv gerne på et indlæg på Luftmarinegade.dk, på Facebook eller send en mail til bestyrelsen: bestyrelsenmargretheholmen@gmail.com, hvis du har en idé.

Med venlig hilsen

Naboerne og bestyrelsen på Margretheholm.

[pdf-lite icon=”6″ iconsize=”25″ filename=”Velkomstbrev Margretheholm” linktext=”Download som PDF”]